Velkommen til BIPA Gastro ApS og vores website; www.bipagastro.dk.

Vi leverer sous vide-udstyr til fødevareindustrien.

 

Ansvar

Salgs- og leveringsbetingelser for BIPA Gastro ApS (www.bipagastro.dk).

BIPA Gastro ApS
Slettensvej 175
Anderup
5270 Odense N

Tel.: +45 66 18 60 49

E-mail: tsb@bipagastro.dk

CVR.: 39305895

Handel på www.bipagastro.dk kan kun finde sted, hvis kunden (du) erklærer sig indforstået med betingelser og vilkår, der er gældende for bipagastro.dk.

Vi behandler ikke ordrer afgivet mundtligt.

Vi gør opmærksom på, at du ikke kan afhente varer direkte hos BIPA Gastro ApS uden forudgående særaftale.[/vc_column_text]

Returret

Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

 

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Det skal du gøre pr. mail på salg@bipgastro.dk. Du skal tydeligt markere, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret samt vedlægge ordrebekræftelsen.

 

Du kan også vælge at benytte vores fortrydelsesformular.

 

Returnering af varer mere end 14 dage fra leveringsdatoen kan kun ske efter skriftlig aftale med BIPA Gastro ApS.

 

Returnering af lagerførte varer kan kun finde sted, hvis varerne er i ubeskadiget stand og i original, ubrudt emballage. Hvis dette ikke er tilfældet, tilbyder vi ikke fortrydelsesret.

 

Returordrer til en værdi under kr. 200,- krediteres ikke.

 

Ved returnering af varer skal følgende altid oplyses:

  • Kontonummer
  • Varenummer
  • Antal
  • Følgeseddelnummer eller fakturanummer
  • Årsag til returnering (retur, ombytning eller prøve)

 

Varer uden ovenstående informationer kan kun returneres efter forudgående aftale og mod et gebyr på mindst 25% af varens købspris.

 

Du afholder selv omkostninger i forbindelse med returnering af varen. Det er ligeledes dit ansvar, at varen er pakket forsvarligt ind.

 

Alle returvarer sendes til:

BIPA Gastro ApS

Rugårdsvej 403 B

5210 Odense NV

 

Refundering

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis tilbagebetalt det beløb, som du har indbetalt til os.

 

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

 

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse. Det sker senest 14 dage fra den dato, hvor vi har fået besked om, at du ønsker at fortryde dit køb.

 

Tilbagebetalingen sker på samme betalingsmiddel, du benyttede ved den oprindelige transaktion – medmindre du angiver andet.

 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen. Vi betaler dog straks, hvis du kan dokumentere, at varen er returneret.

 

Ordrebekræftelse og betaling

Betaling sker forud for levering. Vi giver ikke kredit medmindre, der foreligger en betalingsaftale.

 

Når vi har modtaget din ordre, modtager du en e-mail (en ordrebekræftelse) med ordrenummer og et samlet beløb for ordren.

 

Vi anbefaler, at du udskriver og gemmer denne e-mail, da den også fungerer som ordrebekræftelse.

 

Når din betaling er godkendt, har du accepteret, at alle varer er til erhvervsbrug – købeloven er derfor ikke gældende.

 

Sikkerhed ved køb

Du er altid sikret, når du handler på bipagastro.dk. Betaling sker ikke på BIPA Gastro ApS’ egne servere. Du bliver videresendt til DIBS/Nets’ SSL-krypteret betalingsvindue, hvor betalingen finder sted.

 

Når DIBS/Nets’ sikrede servere har modtaget informationerne fra dit betalingskort, bliver de sendt direkte videre til banken i krypteret form.

 

Ingen kortoplysninger bliver gemt eller opbevaret hos BIPA Gastro ApS.

 

Betaling med betalingskort sker i overensstemmelse med alle gældende love og regler for onlinebetaling i Danmark.

 

Levering

Der tages forbehold for udsolgte eller udgåede varer herunder restordrer og svigtende leverancer fra vore leverandører/distributører.

 

Strejke, lockout, regeringsrestriktioner såsom told, valuta-foranstaltninger eller andre hændelser uden for vores kontrol, berettiger os til fritagelse for levering.

 

Vi kan foretage mindre justeringer i overensstemmelse med vores pakkestørrelser.

 

Du modtager en e-mail fra bipagastro.dk, når varerne er afsendt fra vores lager.

 

Det er altid køber, der har ansvaret for modtagelsen af varerne.

 

Leveringstid

På lagerførte varer har vi dag-til-dag levering. Du kan derfor regne med at modtage dine varer indenfor 1 hverdag.

 

På bestillingsvarer kan der gå nogle dage, før varerne er hos dig.

 

Kontakt os, hvis du vil høre mere om leveringstid på bestemte bestillingsvarer.

 

BIPA Gastro ApS kan ikke holdes til ansvar for forsinket levering, hvis forsinkelsen skyldes uforudsete hændelser, force majeure, eller hvis forsinkelsen skyldes anden part.

 

Leveringsmetode

Vi leverer så vidt muligt dag-til-dag i hele Danmark. Vi leverer også til udlandet. Ved levering til udlandet skal der medregnes længere leveringstid samt tillæg på vores normale fragtomkostninger.

 

Når du modtager varen, er du forpligtet til at tjekke, om varen er leveret i ubrudt emballage. Hvis dette ikke er tilfældes, skal/kan du foretage gennemsyn af alle varer leveret.

 

Endvidere er modtageren forpligtet til at sikre sig, at forsendelsen indeholder de bestilte varer, og at disse er leveret ubeskadiget. Skulle det ikke være tilfældet, skal du straks – og senest inden 8 dage – påpege fejl og/eller mangler i leveringen til BIPA Gastro ApS på e-mail info@bipagastro.dk eller telefon +45 66 18 60 49.

 

Modtageren kan ikke påberåbe sig erstatning for en forkert leveret vare, såfremt varen er taget i brug.

 

Forsendelsesomkostninger

Forsendelsesomkostninger afhænger af antal varer, størrelse af disse, og hvor varerne skal sendes hen.

 

Forsendelsesomkostninger oplyses altid ved bestilling – og inkluderer levering til fortovskant.

 

Reklamationsret

Når du handler på bipagastro.dk, har du 24 måneders reklamationsret.

 

Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

 

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er.

 

Bemærk! Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.

 

Varespecifikationer

Bipagastro.dk påtager sig intet ansvar for, at mål og vægt stemmer overens med kundernes egne målinger. Vi opgiver kun specifikationer fra vores leverandører. Derfor skal vareinformation, illustrationer samt tekniske data kun ses som vejledende.

 

Fortrolighedspolitik

Vi respekterer dit privatliv. Vi videregiver derfor ikke vores kunders oplysninger. Vi sælger ikke dine oplysninger videre til tredjepart.

 

Garanti

Det er valgfrit, om du ønsker at tegne udvidet garanti gennem os. Vi giver altid et års garanti på komponenter – også kaldet komponentgaranti. Hvis fejlen går under komponentgarantien, er det en forudsætning, at varerne har været installeret og betjent korrekt i hele garantiperioden.

 

Vær opmærksom på, at komponentgarantien ikke er inklusiv fejlfinding og udbedring.

 

Hvis du ønsker udvidet garanti, kontakt os på info@bipagastro.dk eller telefon +45 66 18 60 49.

 

Vi leverer kun reservedele i Danmark. Vi leverer altid hurtigt, da vi typisk har reservedele på lager – hvis vi ikke har den givne reservedel på lager, tager vi én fra et tilsvarende produkt.

 

Der kan forekomme leveringstid på nogle komponenter. I tilfælde af forsinkelser kan BIPA Gastro ApS ikke stilles til ansvar for tabt fortjeneste eller erstatning ved midlertidige løsninger. Det vil ofte være muligt at leje midlertidigt udstyr til gode priser.

 

Husk, det er altid kundens ansvar at sikre, hvilken type garanti, der medfølger ved køb. Når betalingen er gået igennem, er den valgte garantitype gældende.

 

Hvis intet nævnes er garantiperioden altid et år for reservedele. Hvis du har et udestående hos os, bortfalder alle garantiforpligtelser, indtil det fulde beløb er betalt.

 

Garanti ved udstillingsmodeller

Har du købt en demo- eller udstillingsmodel, yder vi 6 måneders garanti. Garantien omfatter ikke omkostninger forbundet med fejlfinding og udskiftning af komponenter.

 

Garanti på brugte varer

Hvis vi, mod al forventning, skulle levere en defekt vare, står vi for udbedring, omlevering eller tilbageførsel af det fulde beløb. Virker varen ikke ved levering, skal der reklameres senest 24 timer efter modtagelsen. Herefter giver BIPA Gastro ApS ikke garanti på brugte varer – med mindre der indgås en særskilt aftale.

 

Det er altid kundens ansvar at tjekke, hvilken type garanti, vi yder. Det fremgår af fakturaen. Hvis der intet står på fakturaen, yder vi ikke garanti på den brugte vare.

 

Nogle gange sælger vi varer angivet som defekte eller til afhentningspris. I disse tilfælde kan vi ikke garantere, at varen fungerer efter hensigten. Vi yder derfor ikke garanti på disse varer.

 

Produktansvar og mangler

BIPA Gastro ApS tager ikke ansvar for forkert montering af varer, udstyr, køkkener eller andre produkter. Det er altid din forpligtelse at tjekke (og dobbelttjekke), at udstyret lever op til gældende lovgivning og restriktioner, der er til stede på varens destination.

 

Det er altid dit ansvar at udvælge udstyr til den ydelse, du påtænker. Det er derfor kundens ansvar, at der kan opnås de forventede resultater samt funktionalitet ved at benytte produkterne – og at de fungerer i det miljø, hvor produkterne er tiltænkt.

 

BIPA Gastro ApS’ ansvar for fejl og mangler er begrænset til ombytning eller afhjælpning af manglen.

 

BIPA Gastro ApS er kun ansvarlig i henhold til produktansvarsloven. BIPA Gastro ApS fraskriver sig ethvert ansvar for produktskader på andet grundlag.

 

BIPA Gastro ApS er kun ansvarlig for produktskader, hvis køber kan bevise, at skaden skyldes BIPA Gastro ApS’ produkter.

 

OBS! Vores køleudstyr er ikke egnet til direkte kontakt med fødevarer – med mindre andet er angivet direkte på produktet. Alle fødevarer skal derfor opbevares i emballage, bakker eller fade godkendt til formålet.

 

Ansvarsbegrænsning

Du kan ikke rejse erstatningskrav imod BIPA Gastro ApS på grund af drifts, følge- og avancetab på baggrund af udstyr solgt gennem BIPA Gastro ApS.

 

Prispolitik

Alle priser er ekskl. moms.

 

Vi tager forbehold for eventuelle prisjusteringer samt ændringer i produktspecifikationer, afgiftsændringer, tryk- og billedfejl.

 

Værneting

Skulle der opstå tvist mellem BIPA Gastro ApS og køber, afgøres dette ved retten i Odense.